Sprog :
SWEWE Medlem :Logon |Registrering
Søg
Encyclopedia samfund |Encyclopedia Svar |Indsend spørgsmål |Ordforråd Viden |Upload viden
Forrige 1 Næste Vælg sider

Apologia pro Poemate Meo

Apologia Pro1 Poemate Meo

    Også jeg så Gud gennem mudder - Mudderet, der revnede på kinderne, når wretches2 smilede. Krigen bragte mere ære til deres øjne end blod, og gav deres griner mere glæde end ryster et barn.

    Merry det var at grine der - Hvor død bliver absurd og livet absurder. For magt var på os, da vi slashed3 knogler nøgne Ikke at føle sygdom eller remorse4 for mord.

    Også jeg har faldet fra frygt - Bag barrage5, døde som min deling, og sejlede min ånd bølgende, let og klart Forbi entanglement6 hvor håb lå strøet;

    Og vidne exultation7 - Ansigter, der bruges til at forbande mig, scowl8 til skulen, Shine og løft med lidenskab oblation9, Seraphic i en time, selvom de var foul10.

    Jeg har lavet stipendier --Untold af glade elskende i gamle sang. For kærlighed er ikke den binding11 af fair læber med den bløde silke øjne, der ser og lange,    Af Joy, hvis bånd underkjoler, - men sår med krigens hård tråd, hvis indsatserne er stærk, Bundet med bindet af armen, der drypper, Strik i svejsning af riffel-rem.

    Jeg har opfattet meget skønhed I hoarse12 eder, der holdt vores mod straight; Hørt musik i silentness af tolden; Fundet fred hvor shell-storme spouted13 rødeste spate14.

    Ikke desto mindre, medmindre du deler med dem i helvede den sorgfulde mørke i helvede, hvis verden er, men det skælvende af en flare15 Og himlen, men som motorvej for en skal,

    Du skal ikke høre deres munterhed: Du skal ikke komme til at tænke dem godt indhold Ved enhver spøg af minen. Disse mænd er værd Dine tårer: Du er ikke værd at deres lystighed

Kategori :[Kultur][Litteratur]

Forrige 1 Næste Vælg sider
Bruger Anmeldelse
Ingen kommentarer endnu
Jeg ønsker at kommentere [Besøgende (3.81.*.*) | Logon ]

Sprog :
| Tjek kode :


Søg

版权申明 | 隐私权政策 | Copyright @2018 Verden encyklopædiske viden