| [Besøgende (43.250.*.*)]svar [Kinesisk ] | Tid :2024-04-22 |  Fysiske dipoler, punktdipoler, omtrentlige dipoler
En fysisk elektrisk dipol består af to modsatte punktladninger af samme mængde. I en afstand langt ud over afstanden mellem to punktladninger kan det elektriske felt, der genereres af den fysiske elektriske dipol, approksimeres af det elektriske dipolmoment, der genereres af dets elektriske dipolmoment. Hvis afstanden mellem de to punktladninger af en fysisk elektrisk dipol har tendens til at være 0, samtidig med at dens elektriske dipolmoment forbliver uændret, er grænsen punktet elektrisk dipol, også kendt som den rene elektriske dipol. I den flerpolede udvidelse af det elektriske felt, der genereres af den fysiske elektriske dipol, er det primære projekt det elektriske felt, der genereres af punktets elektriske dipol. Det elektriske dipolmoment p for den fysiske elektriske dipol er;
p=qd
hvor q er den absolutte ladningsladning for hver ladning, og d er forskydningsvektoren fra den negative ladning til den positive ladning.
Hidtil, selvom der ikke er fundet tegn på eksistensen af magnetiske monopoler, kan forskere finde magnetiske dipoler i form af spins af kvantemekanik i elektronernes fysiske opførsel og mange elementære partikler. Morfologien af magnetfeltet produceret af et punktmagnetisk dipol er nøjagtigt det samme som det elektriske felt genereret af en punktelektrisk dipol. En meget lille strømførende sløjfe kan tilnærmes som en punktmagnetisk dipol. Det magnetiske dipolmoment for den fysiske magnetiske dipol m er;
m=Ia
hvor I er strømmen, der kører i den strømførende sløjfe, og a er arealvektoren for den strømførende sløjfe.
Enhver ladning eller strømkonfiguration har et dipolmoment, og vektorfeltet, der genereres af den tilsvarende dipol, er den bedste tilnærmelse af denne konfiguration over lange afstande. Dette dipolprojekt er blot et af elementerne i en multipolær ekspansion. Når det unipolære moment er lig med 0 (dette gælder altid for det magnetiske tilfælde, da det magnetiske monopol ikke eksisterer), i en afstand r, er dipolelementet (det andet element) det mest dominerende element, og dets vektorfeltværdi falder ved 1/(r*r*r), og til sammenligning er den faldende hastighed for det unipolære momentelement 1/(r*r), den faldende hastighed for det tredje element er 1/(r*r*r*r), og den faldende hastighed for det n'te element er 1/(n 1 potens af r). |
|
